Publisher 2010 – funktioner og fordele

Ved hjælp af Microsoft Publisher 2010 kan du nemt oprette, tilpasse og dele en bred vifte af publikationer og marketingmateriale i professionel kvalitet.

Med Publisher 2010 kan du nemt komme ud med dine budskaber i en række forskellige publikationstyper, hvilket sparer dig både tid og penge. Uanset om du opretter brochurer, nyhedsbreve, postkort, lykønskningskort eller e-mail-nyhedsbreve, kan du levere flotte resultater, uden at du behøver en uddannelse som grafisk designer.

Løs opgaven rigtigt den første gang med Publisher 2010.

Skabe visuelt attraktive publikationer

Publisher 2010 indeholder en bred vifte af nye og forbedrede funktioner, der får dig til at fremstå som en professionel designer, og som hjælper dig med at skabe indhold, der vækker opsigt.

  • Brug de forbedrede værktøjer til billedredigering – herunder mulighederne for at panorere, zoome og beskære dine billeder og billedpladsholdere – som gør det nemt at erstatte billeder, mens du bevarer sidens layout. Du kan nemt finjustere det enkelte billede for at få publikationen til at se så godt ud som muligt.

Forbedrede værktøjer til billedredigering gør det nemt at erstatte billeder, mens du bevarer sidens layout

  • Design og omorganiser sider som en professionel med den nye teknologi til justering af objekter. Denne teknologi indeholder visuelle hjælpelinjer, der gør det enkelt at justere og placere dit indhold, men som stadig lader det endelige resultat være op til dig.
  • Opret dynamiske publikationer på meget kort tid, når du indsætter og tilpasser forudbyggede dokumentkomponenter – både fra det medfølgende indhold og fra Publisher-communityet, direkte fra Publisher 2010. Vælg mellem mange forskellige sidedele, f.eks. margentekster og tekstenheder, samt kalendere, rammer, reklamer og meget mere.
  • Giv din tekst et professionelt udseende med OpenType-typografier. Publisher 2010 understøtter ligaturer, typografisæt og andre typografiske funktioner, som findes i OpenType-skrifttyperne. Brug de indbyggede eller brugerdefinerede OpenType-skrifttyper til med få klik at skabe tekst, der efterlader et lige så godt indtryk som billeder. 1

Publisher 2010 understøtter professionelle typografifunktioner, som findes i mange OpenType-skrifttyper

Administrere publikationer bedre med brugervenlige værktøjer

Det er meget lettere at oprette og administrere dine publikationer, når du kan arbejde på din måde.

  • Den nye integrerede udskriftsoplevelse i Publisher 2010 gør det muligt at få vist udskriften som fuld side med en række sidelayoutværktøjer og udskriftsindstillinger, du kan tilpasse. Den nye udskriftsoplevelse er blot en af mange nye funktioner i den nye Microsoft Office Backstage™-visning. Backstage-visningen erstatter den traditionelle menu Filer og giver et centralt, organiseret område til alle administrationsopgaverne for dine publikationer.

Du kan få vist udskrift som fuld side med en række sidelayoutværktøjer og udskriftsindstillinger, du kan tilpasse

  • Det forbedrede bånd, som du selv kan tilpasse, findes nu også i Publisher, så du endnu nemmere kan få adgang til de kommandoer, du har mest brug for. Opret brugerdefinerede faner, eller tilpas de indbyggede faner. Med Publisher 2010 bestemmer du.

Dele dine publikationer uden bekymringer

Når det er tid til at dele din publikation, sikrer Publisher 2010, at du gør det rigtigt første gang.

  • Sammensæt, rediger og administrer din liste over kunder eller kontaktpersoner direkte i Publisher med fanen Forsendelser, som du finder på båndet i Publisher 2010.

Brug fanen Forsendelser til at sammensætte, redigere og administrere din liste over kunder eller kontaktpersoner direkte i Publisher

  • Brug Designkontrol fra den nye Backstage-visning til automatisk at gennemse din publikation for almindeligt forekommende fejl, inden du deler den. Få valgmuligheder til at rette fejlene hurtigt og nemt. Gå derefter tilbage til Backstage-visningen, når publikationen er færdig, og gem den i det format, du har brug for til delingen. Du kan vælge formater som PDF eller XPS og en lang række billedformater som JPEG eller PNG.

Uanset om du arbejder med dit månedlige nyhedsbrev, designer et nyt postkort, opretter kort eller udarbejder en marketingkampagne for din virksomhed, hjælper Publisher 2010 dig med at oprette det indhold, du skal bruge, hurtigere, med større fleksibilitet og med endnu bedre resultater.

Se de ti bedste måder, som Publisher 2010 hjælper dig med at få arbejdet fra hånden nemmere og hurtigere.

1 De nye typografiværktøjer kan kun anvendes sammen med de OpenType-skrifttyper, der kan understøtte dem, f.eks. Gabriola, Candara, Cambria, Calibri m.fl.